PORTRÆT OG SØSKENDE - KVALITETSBEVIDSTE BARNDOMSMINDER

De fleste forældre kender følelsen af at tiden flyver af sted, og det kan være svært at forstå, at børnene bliver så hurtigt store. Hos Frandsen Fotografi lægger vi stor vægt på at skabe det bedste portræt. Dette gør vi ved at give trygge rammer for børnene, da vi tager portrætterne i institutionen. Vi giver os tid til børnene for at skabe en god kontakt og underholder, så børnene får en sjov oplevelse. På den måde fanger vi et øjebliksbillede af barnet, som fortæller en unik historie. En historie, i et portræt, som vil skabe glæde og vække minder resten af livet.

Weekend og hverdag

Frandsen Fotografi har to fotograf-teams fastansat, der udelukkende beskæftiger sig med institutioner. Portrætfotograferingen foregår som oftest en lørdag eller søndag. Dette giver forældre mulighed for at medbringe søskende, så de kan få taget søskendebilleder samt portrætter af søskende, selv om de ikke går i institutionen. Forældrene booker selv en tid til fotograferingen online, som passer ind i deres dag.
Dette gør, at vi kan minimere institutionens involvering, så de kan fokuser på deres arbejde. Der er dog også muglighed for at få taget portrætter en hverdag, hvis institutionen ønsker denne løsning. I den forbindelse vil det så være personalet som står for at afvikle dagen.